Vi modtager ikke syge børn i vuggestuen. Barnet er rask når det kan følge en normal dag i vuggestuen. Syge børn skal være hjemme til de er friske igen. Vi anbefaler at de efter feber eller opkast er hjemme i 24 timer, også selvom barnet umildbart virker frisk.
Ang. snottede børn. Et barn med gennemsigtig snot som ellers virker rask må gerne komme i dagtilbuddet. Gul eller grøn snot indikerer en sygdomstilstand, også selv om barnet virker frisk, derfor skal barnet blive hjemme.
Vi giver ikke syge børn medicin. Hvis vi ringer jeres barn hjem, forventer vi at I kommer og henter jeres barn inden for max.en time.
Det er vigtigt for børnene at de voksne omkring dem er nærværende og opmærksomme. Derfor vil vi bede jer om at slukke jeres mobiltelefoner når I er i vuggestuen. Jeres barn har været væk fra jer hele dagen og de har brug jeres FULDE opmærksomhed.
Barnet skal have rigeligt med skiftetøj liggende i vuggestuen. Husk at få navn i alt barnets tøj. Når barnet selv kan gå, anbefaler vi at de ikke får bodystocking på men derimod to-delt undertøjssæt.
Af hensyn tll børnenes sikkerhed må der aldrig være plastikposer i garderoben, der må ikke være snore i overtøj - og ingen halstørklæder. Børnene må heller ikke have smykkekæder eller ringe på.
Sidst men ikke mindst, I skal selv sørge for at tegne en forsikring på jeres barn, for vuggestuens forsikring dækker ikke barnet i vuggestuen.