Glemt log på?   Registrer  

Læreplan / Årsplan

ÅRSPLAN FOR

KORSAGERGÅRD VUGGESTUE

EVALUERINGSDELEN ER GÆLDENDE 2017-2019


 

Præsentation

Navn: Korsagergård vuggestue (Husum Menighedsvuggestue)
Adresse: Korsager Alle 16  1. sal. 2700 Brønshøj
Telefon: 38 28 06 50
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hjemmeside: www.korsagergaard.dk

Vi er en lille vuggestue der har 44 børn fordelt på 4 stuer.

På hver stue er tilknyttet 3 voksne.

Den daglige ledelse af vuggestuen varetages af Leder Cecilie Kiwi Dalgaard og afdelingsleder Rikke Mindak.

Institutionen er selvejende og har en tostrenget bestyrelse, en institutionsbestyrelse som har arbejdsgiverret og en forældrebestyrelse, som institutionen har et tæt og godt samarbejde med.

Institutionsbestyrelsen består af 5 medlemmer valgt af menighedsrådet samt 4 forældrerepræsentanter (2 fra vuggestuen og 2 fra børnehaven). Desuden er de 2 ledere og souschefer fra henholdsvis vuggestue og børnehave med til møderne, dog uden at have stemmeret.

Hvem er vi ?

Vi er en selvejende institution.  At være selvejende betyder at vi har drift overenskomst med Københavns kommune, det vil sige at vi modtager vores økonomi fra Københavns kommune, men i modsætning til de kommunale institutioner forvalter vi selv hvordan vi prioriterer at bruge pengene, vi er ikke underlagt de samme regler som de kommunale institutioner.

Forældrebestyrelsen har et godt og tæt samarbejde med ledelsen, og er med ind over mange beslutninger. Vi gør vores forældre opmærksomme på at de ved at melde sig til forældrebestyrelsen, har rig mulighed for at få indflydelse på deres barns vuggestueliv.

Vores forældrebestyrelse har bla. Arbejdet hårdt og meget engageret i at få skrevet et høringssvar til kommunen, i kampen om at bevare de små institutioner, her iblandt naturligvis vores lille oase.

Vuggestuens DNA er, at vi er fyldt med pædagogiske kompetencer, vi reflekterer over vores handlinger og praksis i hverdagen. Vi er bevidste om vores værdier og grundholdninger i huset. Vi har altid børnene for øje i alt hvad vi gør.

Vi er professionelle, men vi er også mennesker og her hos os er der ok at have både gode og mindre gode dage, vi har et utrolig godt kollegaskab og samarbejde, her er plads til forskelligheder, her er plads til at fordybe sig, her er plads til at dumme sig og plads til at brænde for noget og udvikle sig. Vi har respekt for hinanden som mennesker, vi værdsætter vores fællesskab. Vi er gode til at se og hjælpe hinanden, vi elsker vores hus og det vi kan tilbyde de børn og familier der er tilknyttet vores vuggestue.

Vuggestuens grundlæggende værdier

Vores bestræbelse er at vores vuggestue skal være det bedste sted for en god barndom

En god barndom definerer vi som en barndom med nærhed, omsorg, respekt, åbenhed og gensidig tillid – og sjov, glæde og humor.

Vi er et sted hvor børnene har mulighed for at udvikle sig gennem egne erfaringer.

vores mål er at medvirke til selvbestemmelse og medbestemmelse, idet vi finder det meget vigtigt at børn lære at kunne mærke, hvad man selv mener. Dette er ikke ensbetydende med, at barnet bestemmer, men ensbetydende med, at barnet bliver hørt og forstået.

Det er vigtigt, at vi spørger os selv: Hvordan, hvordan er vi sammen med barnet, hvordan er barnet sammen med andre, hvordan oplever barnet det osv. Således kan vi hjælpe barnet til at udvikle egne følelser/erfaringer bl.a. ved at sætte ord på.

Det stiller krav til vores faglighed, og vi er her i vuggestuen meget opmærksomme på og bevidste om, at vi ikke bare er nogle der passer børn, vi tager vores uddannelse, faglighed og professionalisme alvorligt.

Vi stiller krav til os selv om altid at være opdateret på nyeste forskning og vi er altid opmærksomme på at følge med udviklingen. Vi undersøger, vi forholder os kritisk, vi diskuterer og afprøver gerne nye tiltag.

Vi er underlagt budgetter der kan gøre det svært at gøre alt det vi gerne vil, vi har dog valgt at vi aldrig vil gå på kompromis med vores faglighed, ikke alle dage kan vi levere lige høj grad af pædagogiske aktiviteter, men vi er bevidste om vores fagprofessionelle rolle hele tiden, og gør vores ypperste for at alle børn bliver set, hørt og forstået. 

Vi er bevidste om at vi dagligt udfører et stort og yderst værdifuldt stykke arbejde i forhold til vores samfund.

Vi har valgt at være uddannelses institution, hvilket betyder at vi altid har enten en eller to pædagogstuderende i huset. Det er meget vigtigt for os at have studerende og vi lægger et stort arbejde i at dygtiggøre vores studerende. Vi sætter pris på at de studerende forholder sig kritisk til vores praksis, det er vores mulighed for at blive ”støvet lidt af” og grunden til at ”plejer” ikke eksisterer her hos os. Vores studeredne bliver tilknyttet en stue hvor stuepædagogen er forpligtet til at være støttende og vejledende i forhold til den daglige pædagogiske praksis – hvorfor gør vi som vi gør, og et ansvar for at give den studerende tilpas med ansvar og udfordringer. Selve vejledningen af de studerende tager vores leder sig af, og det er her refleksioner og teorier bliver vendt, drejet og leget med, port folien og opgaven tager form. Det er vigtigt for os at vi gør en stor indsats for at de studerende vi har hos os finder ud af hvor vigtigt et område pædagogfaget er.

Barnet har meget brug for vores hjælp til at stå på egne ben, samt tro på egne følelser/erfaringer, Så det hjælper vi dem med, ved at fokusere på: hvem de er og hvordan de har det. Det er meget vigtigt i disse vuggestue år, da selvværdet grundlægges der.

Det er i samspillet med især de nære relationer, at barnet udvikler sin selvfølelse.

Vi vil i høj grad forsøge, at være opmærksomme på at respektere hvert lille barns egne følelser og oplevelser. Det vil sige, vi vil være opmærksomme på hvert lille barns oplevelse, følelse og mening.
Vi vil sørge for, at de føler sig forstået. Det gør vi og arbejder på at gøre endnu mere.

Dette er ikke ensbetydende med at de kære små skal bestemme det hele eller det halve! Det er de voksne, der bestemmer! Vi vil vise barnet, at vi har hørt, hvad det siger eller hvad det signalerer, og respektere, at barnet synes sådan og sådan. Vi vil vise barnet, at vi har forstået det, men det er ikke ensbetydende med, at det må bestemme! Vi vælger hvor meget eller hvad børnene må have lov at bestemme eller vælge imellem og hvornår. Det er misforstået omsorg altid at være i centrum.

Vi er de voksne og vi vil lytte på/være interesserede i barnets følelser og mening. Vi mener, at det lille barn kan blive frustreret, når der bliver kommunikeret med dem, som var de voksne - altså en ligelig partner. Vi tror på, at barnet har brug for, at de voksne stille og roligt husker, at det er de voksne der bestemmer, og at det er os, der giver barnet mulighed for medbestemmelse, der hvor/og når det er passende – og medbestemmelse i passende størrelse til et vuggestuebarn.

Altså, at udvikle børnenes selvfølelse i tråd med Daniel Sterns teori … det er det, vi fortsat vil fokusere på.

God selvfølelse og tro på egne følelser er med til at udvikle medfølelse og indføling. Kvaliteten af relationen/samværet er afgørende især for vuggestuebarnet, fordi, for et lille barn er tryghed i form af at blive set og hørt et helt essentielt og grundlæggende behov.

I vuggestuetiden er personalet en erstatning for forældrene i løbet af dagen. Det er derfor først og fremmest vores opgave at arbejde med tillid, tryghed og tilknytning.

Kun et barn, der er tillidsfuld og trygt og får disse grundlæggende behov dækket, vil være åbent for læring og har mulighed for at få en positiv udvikling.

Disse ting understøtter vi f.eks. ved at være opmærksomme på:

-       Hvad de laver

-       hvad de frustreres over

-       hvordan de har det

-       hvilke voksne de kontakter

-       hvilke børn de kontakter

-       om kontakten er positiv eller negativ

-       hvor meget fylder/betyder denne kontakt

Altså: være opmærksomme, så vi kan hjælpe og støtte – eller lade være – på det rigtige tidspunkt.

Vuggestuebarnet (og i øvrigt os selv og alle) udvikler os blandt de mennesker, der ser os, forstår os og møder os, der hvor vi er.

Vi vægter at opfange barnets signaler – så barnet oplever sig selv som ”set, hørt og forstået”.

Barnets første leveår betragtes som særlig kritiske, da det er i denne periode barnet udvikler den grundlæggende tryghed og tilknytning til forældre og/eller andre omsorgspersoner.

Tilknytningsteorien siger at alle børn knytter sig til sine omsorgspersoner uanset hvordan de bliver behandlet, det er de ganske enkelt nødt til for at overleve. Børn er biologisk prædisponeret for at indgå i samspil og etablere tilknytning – og bruge tilknytningspersonen som tryg base, som barnet kan udforske verden fra og søge tilflugt i.

Tilknytning har betydning for hvordan barnet siden hen vil opleve og forstå verden omkring sig, for barnet vil se og opleve verden gennem et filter af tilknytningserfaringer. Det er i de første par år af barnets liv, grundlaget for barnets udvikling af evnen til at regulere sine følelser ligger. Denne evne er afhængig af relationen til tilknytningspersonerne.

-       Det er i samspil/relation at barnet oplevet sig selv. Dette samspil skaber erindringer om hvordan det er at være sammen med andre.

Det er vi her i vuggestuen meget opmærksomme på. Vi er bevidste om at vi er vigtige tilknytningspersoner i børnenes liv.

Når vi som fagpersoner modtager et barn på ca. 1 år, er vi bevidste om at

-       Barnet er på et sårbart og kritisk punkt i deres udvikling.

-       Barnets tilknytnings mønstre er kun lige gået i gang med at udvikle sig.

-       Barnet har ikke lært at regulere sine følelser.

Vi er som fagpersoner bevidste om at det har afgørende betydning for barnets emotionelle udvikling, at vi som tilknytningspersoner, er bevidste om vigtigheden af at have en udpræget evne til at se, forstå og tolke barnets signaler, og reagere sensitivt herpå, da vi ved at tilknytningspersonens/omsorgsgiverens respons er med til at forme det samspil – og tilknytningsmønster som barnet udvikler igennem de første 3 leveår.

Når et barn græder, har det brug for trøst og hjælp til at komme videre. Hvis et barn mødes af voksne der irettesætter barnet eller prøver at tale barnet fra at være ked af det, - eller at være vred, så bliver barnet i tvivl om sine egne følelser, og er på vej i en utryg tilknytning.

Gråden er et middel til at genoprette den mentale balance, og ikke som nogle fejlagtigt tror, et middel barnet benytter for at få sin vilje. Det er vigtigt for børns selvdannelse, at der er en høj grad af overensstemmelse mellem hvordan barnet har det og hvordan den voksne ser og tolker det.

Vi ved som fagpersoner hvor vigtigt det er for børn, at opleve sensitive, følelsesmæssigt forudsigelige tilgængelige voksne, som har evnen til at tolke barnets signaler, leve sig ind i oplevelse og respondere på og engagere sig i dem på en glædesbetinget måde.

Vi arbejde altid anerkendende i vores relationer med børnene. Vi ser og hører altid på barnets egne præmisser, det indebærer at vi viser indlevelse, accept og afgrænsning, at vi interagerer sentitivt – også når barnet gør noget vi ikke vil have, eller ikke kan lide, og så er vi altid autentiske. Vi ved at når vi møder barnet anerkendende, så støttes barnets selvdannelse og udviklingen af en sund selvfølelse. Vi giver hermed barnet mulighed for at blive klogere på sig selv og sin omverden. Det giver barnet mod til at skabe sig selv og udfolde sit liv sammen med andre.

Vi ved at for at arbejde med anerkendende relations kompetencer, stiller det krav til os som fagpersoner, derfor har vi uddannet os i at have en udviklet mentaliserings evne

-       Evnen til at forstå egne og andres følelser.

-       Evnen til at se sig selv udefra og andre indefra.

-       Evnen til at kunne tage et andet menneskes perspektiv.

Der er sammenhæng mellem de voksnes mentaliseringsevne og evnen til at skabe en tryg tilknytning for barnet.

Det er af afgørende betydning for barnets psykiske trivsel, for dets læring og sociale udvikling, at barnet får hjælp og støtte til at forstå sine egne følelser.

De mindste børn mangler ord for de følelser de har, vi er altid opmærksomme på barnet så vi kan hjælpe barnet gennem den følelser det nu engang måtte være.

Vi ved som professionelle at vores rolle hele tiden er i fokus, og at det er vigtigt at vi hele tiden reflekterer over egne handlinger, interagering og positionering i forhold til barnet, fordi der altid skal være fokus på det hele barn, altså krop, hjerne og følelse, og der skal være nærvær altid!

Pejlemærker

Dagtilbuddene i København arbejder ud fra disse politiske vedtagne pejlemærker for pædagogik kvalitet.

Vores pædagogiske hverdag er planlagt med udgangspunkt i disse pejlemærker og i de 6 lærerplanstemaer, der er beskrevet senere.

PEJLEMÆRKER FOR DAGTILBUD:

 

Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag.

”Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”.

Her i vuggestuen støtter vi barnet i at etablere venskaber med andre børn. Vi øver og hjælper det enkelte barn til at indleve sig i, hvordan de andre føler og tænker. Vi arbejder målrettet på at lære alle børn at tilegne sig sociale spilleregler, og lære barnet at være en del af en gruppe/fællesskab.

Vi støtter barnet i at respektere og være nysgerrig overfor hinandens forskelligheder, og i at være rummeligt. Vi hjælper børnene med at kunne udtrykke sig til hinanden og være opmærksomme på hinanden. Vi bestræber os på at give børnene oplever en følelse af samhørighed.

 

Inklusion og fællesskab.

”Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fælleskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfælleskaber er central”.

Hos os er vi med vores pædagogiske grundholdning meget inkluderende.

Vi har plads til stor diversitet både i personalegruppen og i børne- og forældre gruppen. Vi ser forskellighed som et gode. Vi ved, at der findes mange versioner og virkeligheder blandt os, og det er vi nysgerrige på og respekterer.

Vi har meget forskellige forældretyper, som vi rummer alle sammen på bedst og forskellig vis.

I børnegrupperne arbejder vi naturligvis med at alle børnene bliver inkluderet i fællesskabet. Hvis et barn har brug for særlig hjælp til det, så er vi opmærksomme på at give individuel hjælp til barnet. Eksempelvis ved at benævne barnet overfor de andre børn, eller ved at hjælpe barnet med at kunne aflæse de andre børn og sætte ord på det.

Inklusionsbegrebet blev sat ind i forhold til besparelser. Alle almindelige daginstitutioner skulle nu rumme børn med særlige behov, samtidig med at man sparer og skærer ned på selvsamme daginstitutioner.

Det gør os ondt på disse børns (og forældres vegne), da det jo ikke kun handler om den gode vilje til at give et barn med særlige behov, det som barnet har brug for. Det kræver også de ressourcer, der skal til. De følger ikke med. Det er dybt bekymrende for børnene med særlige behov.

Vi laver en handleplan for hvert barn med særlige behov. Vi samarbejder altid med forældrene omkring barnets udvikling.

 

 

Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog.

”Alle børn og unge skal have de bedste muligheder gennem deres sprog”.

Vi er opmærksomme på at ord der giver mest mening her og nu, læres bedst. Kvaliteten af kontakten mellem barnet og den voksne er central for at lære sproget. Barnets sproglige udvikling er vigtig, idet sproget danner grundlag for meget, eksempelvis det senere skriftlige sprog, læseevne, det sociale samspil.

Vi er meget opmærksomme på at italesætte alt og vi leger med ord så meget vi kan.

Vi hat to sprogansvarlige i vuggestuen der sørger for at deltage i kommunens sprogindkald og at holde sig opdateret op området.

Forældresamarbejde – forældrepartnerskab.

”Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab”.

I vuggestuen foregår forældrekontakten hver dag, da børnene er så små.

Vi informerer meget og spørger meget. Vi oplever at have et vældig godt og tæt samarbejde med de forskellige forældre. Vi oplever også, at vi bliver spurgt til råds og brugt meget. Vi vil altid gerne øse ud af vores professionelle viden. På en respektfuld måde deler vi ud af vores erfaring til forældre, i samarbejdet om bedst muligt at støtte barnets udvikling

I indkøringsperioden har vi særlig meget kontakt med forældrene og er meget rutineret i at indkøre såvel barnet som dets forældre. Vi er opmærksomme på, at forældrene skal opnå tryghed, og det gør vi en stor indsats for. Dette skaber grundlag for et tillidsfuldt og ligeværdigt forhold hele vuggestuetiden igennem.

Såfremt en forælder eller vi ønsker en samtale kan dette altid lade sig arrangere.

Vi holder en gang om året forældresamtaler disse samtaler er meget grundig forberedt af os, alle forhold omkring barnet er forberedt og bliver gennemgået. I dialogform taler vi om barnet. Vi beslutter i fællesskab, hvordan vi og forældrene skal handle overfor barnet og hvor der eventuelt skal støttes. Til forberedelserne af vores forældresamtaler bruger Københavns kommunens trivselsskemaer. Dette giver en god struktur i samtalerne og hjælper os til at komme hele vejen omkring barnets udvikling.

 

 

Sammenhæng – også i overgange.

”Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/ den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en god og tryg overgang”.

10 måneder før et barn skal i børnehave, gør vi status:

hvad mangler lige netop dette barn, for at det skal blive godt/let at komme i børnehave?

Hos nogle børn er det en social øvelse, hos andre er det sproget, hos andre er det at være selvhjulpen eller renlig osv.

Sammen med forældrene øver vi, det der skal til inden det næste store skridt for barnet. Hvis det er nødvendigt indkalder vi til yderligere forældresamtaler for at lave en helt konkret handleplan for den sidste tid.

Såfremt vi har tid besøger vi børnehaven og dens legeplads og voksne, inden start i børnehave. Dette vil vi gerne prioritere højere det næste år.

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis.

”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i dialog omkring det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring den pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold”.

Vi reflekterer hele tiden. Det er indbefattet i vores job, som professionelle pædagoger. Vi gør det i dagligdagen med hinanden, på stuemøder og på personalemøder.

På stuemøderne, en gang om ugen, foregår der altid en løbende gennemgang af det enkelte barn og de enkelte stuegrupper. Børnenes trivsel og udvikling beskrives, og der tages noter og laves eventuelle handleplaner.

På personalemøderne, en gang om måneden, har vi løbende pædagogiske metoder eller teorier oppe. Vi lærer om disse og bliver uddannet i at bruge dem. Vi evaluerer løbende på effekten af dem og forholder os i dialog kritisk til relevansen og brugen af dem.

Et andet fast punkt på disse møder er at vi gennemgår de enkelte børn på stuerne og hjælper hinanden med pædagogiske værktøjer, når en stue har brug for det. Stuerne stiller også kritiske og opklarende spørgsmål til hinandens praksisser for at udvikle og udfordre vores pædagogiske arbejde.

Vi arbejder temmelig struktureret og systematisk omkring vores pædagogiske praksis.

Vi har udover vores almindelige pædagogiske aktiviteter der bliver planlagt i aktivitetsskemaer på vortes stuemøder hver uge, for næst kommende uge, har vi også 3 hold. Adventure, motorik og krea/sans.

På disse hold er der både børn og voksne blandet på kryds og tværs af huset og der er en pædagog på hvert hold, der har det overordnede ansvar for at sikre det faglige indhold på holdet.

Vi har tidligere haft et sproghold, men vi har arbejdet målrettet på at sprogarbejdet ligger som en fast integreret del af vores daglig pædagogiske praksis, og det er vi nået i mål med. vi har to sprogansvarlige i vuggestuen der deltager på kurser og sørger for at holde sig opdateret. Derudover har en stor viden omkring sprogudvikling og stimulering. De har et sproghold efter behov, altså hvis der spottes børn der kunne have gavn af en ekstra sprogindsats, så kommer vores sprogansvarlige op opgaven i samarbejde med barnets voksen fra stuen. Holdene har både til opgave naturligvis at tilgodese børnenes udvikling, men også at give pædagogerne mulighed for at blive ved med at fordybe sig i noget de brænder for, så de ikke brænder ud. Personalet er på den måde ikke kun forbundet med dem de arbejder sammen med på stuen, de arbejder sammen på kryds og tværs af hele huset, på den måde bliver der også skabt en større fagprofessionel sparringsflade. Både i arbejdet omkring børnene på stuerne og på holdene arbejde med vi med SMTTE- modellen. Det er et krav at alle ansatte har kenskab til og ved hvordan man arbejder med modellen.

Vi har et fast tema til hver måned som er lavet med udgangspunkt i de pædagogiske lærerplaner, så vi sikrer at vi kommer rundt om alle 6. temaer. Temaerne er både gældende for stuernes og for holdenes aktiviteter.

De seks læreplanstemaer

De pædagogiske lærerplaner er et pædagogiske redskab, der skal understøtte faglig dialog og refleksion blandt pædagogiske ledere, pædagoger og øvrige ansatte i dagtilbud.

Dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring, derfor skal alle dagtilbud udarbejde en lærerplan (det er den du er i gang med at læse) hvori de beskriver hvilke kompetencer og erfaringer børnene skal have mulighed for at udvikle og tilegne sig – og hvordan, i løbet af deres tid i dagtilbuddet.

1: Barnets alsidige personlige udvikling

I vores hus respekterer og anerkender vi forskelligheder, både børnenes og de voksnes. Vi lægger stor vægt på at kunne fungere positivt sammen, selv om der stadig er plads til stor diversitet.

Vi støtter barnet i en positiv selvopfattelse og i at have tillid til andre. Vi støtter dem i udviklingen af nysgerrighed og i en begyndende forestilling om sig selv og omverdenen.

Dette gør vi blandt andet ved som voksne at huske at give børnene plads og tid til at være nysgerrige og undre sig i deres eget tempo. Vi husker os selv på at være nysgerrige og følge børnenes undren.

Vi finder det vigtigt, at der er plads til at barnet udvikler sin kreative tankegang – og at barnet for lov til at udfolde denne på forskellige måder.

Vi er meget opmærksomme på at hverdagen indeholder såvel strukturerede som ustrukturerede situationer.

Vi voksne bestræber os på at give tydelige budskaber om, hvad vi vil og hvad vi ikke vil. Derved lærer børnene – via os som rollemodeller – at kunne give tydelige "jeg-budskaber".

For at have en positiv selvopfattelse, er man nødt til at have en god selvværdsfølelse. Derfor arbejder vi meget bevidst med at støtte barnets selvværd.

Vi støtter børnene i at mærke og forstå deres egne og hinandens forskellige følelser. Vi benævner følelserne og snakker om hændelsen. Et vigtigt udgangspunkt er også, at den voksne støtter barnets følelse og hjælper med en løsning.

At lege og at udforske er noget af det allervigtigste i en vuggestue. Børn leger af lyst, og den har en selvstændig værdi for dem. Legen skaber mening, og den er en måde at erkende verden på. Igennem legen tilegner børnene sig mange færdigheder og støttes i en alsidig udvikling. Vi vægter børnenes leg højt, og vi vægter, hvordan vi indgår i legen og dens muligheder – eller om vi helt lader være med at blande os!

Disse ting understøtter vi f.eks. ved at:

-       Lytte til barnet og respektere dets meninger og initiativ. Ved f.eks. at sætte ord på: ”Jeg ved, du gerne vil …, men lige nu skal vi … ”

-       Understøtte barnet i at udtrykke sine behov og følelser. Det gør vi ved at sætte ord på, så barnet oplever sig hørt og forstået.

-       Give barnet indflydelse og medbestemmelse på noget i hverdagen. F.eks. ved at spørge: ”Hvad vil du have på din eftermiddagsbolle?”, i stedet for bare at lave den.

-       Vise omsorg, hjælpe og støtte, når barnet har behov for det.

-       Være tilgængelige og til stede i ustrukturerede situationer så barnet oplever at den voksne er åben for at følge dets initiativ.

-       Have positive forventninger til barnet.

-       Følge og være åbne overfor børnenes fantasifulde og kreative udtryk. ”Hvis der bliver skudt med en togskinne, så falder vi døde om eller skyder igen med en banan”

-       Forsøge at give barnet mulighed for ro og fordybelse. F.eks. på badeværelset: kun få af gangen, så barnet kan koncentrere sig. Og f.eks. ved at dele børnene op: nogle går tur og andre bliver hjemme i ro. Ved at respektere, når de er fordybet i noget og ikke forstyrre dem.

Sociale kompetencer

Vi støtter barnet i at etablere venskaber med andre børn og indleve sig i, hvordan andre føler og tænker. Vi lærer barnet at tilegne sig sociale spilleregler og lærer det at være en del af en gruppe/fællesskab.

Vi støtter barnet i at respektere og være nysgerrige overfor hinandens forskelligheder og i at være rummelige.

Vi hjælper børnene med at kunne udtrykke sig til hinanden og være opmærksomme på hinanden. Vi hjælper børnene til at kunne deltage i et fællesskab og til at opleve samhørighed.

Vi lærer dem at kommunikere – nonverbalt og verbalt, både når de skal udtrykke sig og når de skal lytte til og aflæse andre børn og voksne.

Vi lader børnene hjælpe hinanden og os i hverdagen. Dette giver barnet en følelse af at være betydningsfuld i fællesskabet.

Børnene får mulighed for at øve sig i at løse konflikter i vuggestuehøjde. Vi venter med at gribe ind i konflikter og give den fulde løsning. Vi hjælper børnene med løsningsforslag.

Vi tror på at forholdet mellem de voksne smitter af på børnene.

Personalegruppen er tryg ved hinanden og tør stille spørgsmål til det meste. Dette bevirker, at vi kender og udfordrer såvel de gode som de mindre gode sider hos hinanden. Dette tror vi på giver en åben, respektfuld og positiv tone i huset.

Vi understøtter børnenes muligheder for at lege sammen og skabe venskaber både i strukturerede og ustrukturerede situationer.

Vi støtter børnene i at lære:

-       at samarbejde med andre børn

-       at gennemføre legeprojekter

-       at løse konflikter

-       at få viden om andre børn

-       at dele glæde og følelser

-       at få ideer til nye lege

-       turtagning

Disse ting understøtter vi f.eks. ved at:

-       Benævne hvordan vi aflæser barnets nonverbale udtryk.

-       Lave samlinger, hvor barnet får en oplevelse af at være en del af en gruppe. Samlingerne bruges også ofte til skiftevis at være i centrum og være den, der ser de andre.

-       Lære børnene om turtagning. F.eks. når vi tager en lille rutsjebane ind på stuen og lærer dem at vente på det bliver deres tur. Og også at lære dem om den ping-pong effekt, der er i en samtale, hvor den voksne siger noget og venter på at barnet skal sige noget igen osv. Dette skal børnene også lære hinanden imellem.

-       Vi benævner os selv eller andre børn, således at vi hviler opmærksomheden udenfor det enkelte barn. Dette hjælper barnet med at lære at aflæse andre.

-       Vi støtter barnet i at benævne sig selv og sine egne behov blandt andet i konfliktsituationer.

-       Vi opfordrer børnene til at lege med hinanden. Vi skaber plads til at børnene kan lege med hinanden både i små og større grupper. Vi deltager selv i børnenes lege, men lader dem også lege og fordybe sig selv også med hinanden. F.eks. kan de voksne underholde de små børn lidt med en anden aktivitet, hvis de ser at to store børn er fordybet i en leg sammen, som de små begynder at blande sig i.

 

KULTURELLE UDTRUKSFORMER OG VÆRDIER

I vores vuggestue lægger vi stor vægt på frihed inden for rammerne. Med det for øje kræves to overordnede ting, som begge er vigtige faktorer i den kulturelle udvikling:

  1. Vi danner børnene til at kunne fungere i den gængse kultur, som de dels møder i deres liv uden for institutionen og senere vil møde i deres videre institutionsliv.

Vi lærer børnene at begå sig med andre såvel børn som voksne og at tage hensyn til sine egne og hinandens behov og ønsker.

Vi lærer børnene vaner, rutiner og omgangsformer i forbindelse med dagligdags gøremål. F.eks. omkring måltider, samlinger, påklædningssituationer og lign.

Vi opstiller retningslinjer for, hvad børnene må og ikke må og hvad der er rigtigt og forkert i forskellige situationer. Vi er tydelige omkring, hvad vi mener, således at børnene kan aflæse og forstå det og kan se, hvornår der er tale om alvor og leg.

Selv om vi er tydelige og arbejder ud fra mange vaner og rutiner, er vi også klar til at ændre på vores opfattelse og måder at gøre tingene på, hvis børnene udviser andre behov.

  1. Indenfor disse rammer, gør vi meget ud af, at børnene skal have lov til at udfolde deres egen personlighed og udtrykke sig på den måde, de har lyst til.

Vi støtter børnene i at udtrykke sig og finde glæde i at ville videregive og dele deres oplevelser, fantasier og følelser med andre.

Med den socialkonstruktivistiske tankegang er vi åbne og nysgerrige for børnenes verden og forholder os derfor til, at der kan være mange måder at se og opleve situationer på.

Disse ting understøtter vi f.eks. ved at:

-       Vi konstruerer lege og situationer, således at børnene på det niveau, de er på, kan udvikle sig socialt og forståelsesmæssigt i forhold til omverdenen.

-       Vi viser tydeligt børnene, hvor vores personlige grænser går og hvordan deres handlinger påvirker os i positiv eller negativ grad.

-       Vi ser og lytter til børnene og giver dem tid til at udtrykke sig.

-       Vi viser forståelse for og kopierer børnenes udtryk, så de føler sig set og forstået.

-       Vi er, blandt andet på grundlag af socialkonstruktivismen, åbne for flere forskellige tankegange og oplevelser af situationer, hvilket giver mulighed for større kreativ og individuel udfoldelse.

Krop og bevægelse

Vi er gennem hele barnets vuggestueforløb meget opmærksomme på om barnet tilegner sig de grundlæggende og alderssvarende færdigheder, som er basale for deres videre udvikling.

Vi samarbejder tæt med forældre, hvor der er mistanke om at et barn er sansemæssigt eller på anden måde fysisk hæmmet. Vi foreslår læge- eller speciallægebesøg og opfølger aktivt på dette.

Vi støtter det enkelte barn til at videreudvikle deres basale fysiske formåen lige præcis i den udviklefase, som barnet er nået til.

Vi har en meget stærk mening om, at børn i denne alder har brug for masser af nærhed og omsorg. Vi er meget opmærksomme på at give børn den nærhed, som de beder om. Der er altid plads til at få et kram eller sidde hos en voksen og ”putte”, hvis det er det, barnet har lyst til et stykke tid. Dette hjælper barnet til at udvikle et sundt forhold til berøring og intimitet.

Vi bruger vores udendørs faciliteter meget og nærområdet til småture næsten dagligt. Dette skaber rum til motorisk udfoldelse og mere støjende aktiviteter både for de børn der er ude men også for den mindre gruppe børn, der eventuelt bliver inde.

Disse ting understøtter vi f.eks. ved at:

-       Vi laver daglige samlinger, hvor der til sang laves forskellige fagter, der udfordrer børnenes motorik. Der laves også deciderede sanglege, hvor hele kroppen er i brug.

-       Vi skaffer forskellige ting til aktiviteter, der på en god måde udfordrer barnet motorisk. F.eks. balancecykler, små gynger, kravle tunneller m.m.

-       Vi udfordrer børnenes grundlæggende færdigheder. F.eks. ved at øve på at gå op og ned af vores trappe, løbe/rulle på nogle bakker, vi har nærheden af vuggestuen, lære dem at gå selv ved siden af klapvognen eller for de helt store at lære at gå to og to med hinanden i hånden.

-       Vi leger og tumler med børnene i det daglige med vægt på at udfordre de forskellige sanser især de primære. Vi laver aktiviteter, hvor barnet udfordres til nye og anderledes bevægemønstre.

-       Vi hører en masse musik på stuerne, hvilket for de fleste børn er en naturlig katalysator for at bevæge sig og danse.

Sprog

Vi får ofte børnene som 9-10 måneder gamle. I den alder har de en begyndende sprogforståelse både af det nonverbale og verbale sprog. De er præverbale i kommunikationen d.v.s. at det handler en del om mimik og gestik og de pludrer.

Vi er opmærksomme og følger det enkelte barns sprogudvikling.

Omkring 1 års alderen er vi opmærksomme på om barnet kan få ord og at deres sprogforståelse er langt større. Når barnet går ud af vuggestuen kan barnet ofte sige lange sætninger. Omkring 600 ord og nogle bøjninger af ord, ordstillinger, nogle endelser, stille spørgsmål, lave benægtelser, lave ledsætninger, farverne og nogle abstrakte begreber.

I løbet af vuggestuetiden har barnet også fået mange erfaringer i at kommunikere, så de kan indgå i et socialt samvær på en god måde. Det kræver at barnet får lært at ”læse” andres ansigtsudtryk, være nysgerrig overfor andre og forstå og respektere andre og at barnet ligeledes selv kan sige til og fra på en aldersvarende både.

Vi er opmærksomme på at støtte barnets sproglige udvikling – sproglige kompetencer. Vi følger barnets fokus og interesse og spørger omkring dette og benævner omkring dette. Vi bestræber os også på at vente på barnets svar – midt i travlheden. Vi udvider barnets svar. Vi taler med barnet om et ord eller emne i forskellige sammenhænge.

Vi læser med børnene og gør forældre opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at de læser med deres barn. Vi læser og taler om det, vi læser og lader interessen styre samtalen. Vi snakker om det, de tænker på og siger noget om og vi fylder selv mere på. Sætter fokus på nogle detaljer, hvis barnet er klar til det.

En vuggestueform for det, man nu kalder dialogisk læsning. Børnene lærer at lytte og deltage og koncentrere sig.

Vi leger med rim og remser og opfordrer forældrene til det samme.

Vi viser børnene de sammenhænge, skriftsproget bruges i. Eksempelvis de voksnes sedler og beskeder og lader dem tegne og skrive breve.

Vi hører cd’er med lyde og træner derved lydlig opmærksomhed.

Vi er opmærksomme på at tale tydeligt i vores dialog, meddelelser, spørgsmål og hensigter og gentager mange, mange gange.

Til de lidt større 1½-2-årige taler vi mere nuanceret hele tiden, idet de lærer grammatik, ordstilling, endelser og mønstre ordene bruges i – ved at høre det fra os voksne. Vi taler ikke babysprog hos os.

Barnet sproglige udvikling er vigtig, idet den er grundlaget for meget; eksempelvis det senere skriftlige sprog, læseevnen, det sociale samspil som barnet kan være med i osv.

Såfremt vi er i tvivl om et barns sproglige udvikling, taler vi med forældrene. Vi spørger dem også, om talepædagogen må teste deres barn for at se, om der skal ekstra sprogstimulering til. Såfremt det er tilfældet, kan både forældre og vi blive hjulpet til, hvordan vi bedst stimulerer barnet.

I vores vuggestue ønsker vi, at læring skal drives af lyst og leg og vi vil fordre, at de drager egne erfaringer. Derfor vil vi gerne bestræbe os på at følge barnets interesser/fokus, når vi arbejder med sproget; eksempelvis med fælles opmærksomhed.

Disse ting understøtter vi f.eks. ved at lære børnene:

-       Fonetik (skelne lyde eksempelvis Hanne - hånd)

-       Semantik (eksempelvis næsen løber og barnet løber – forskellige betydninger af ord)

-       Forholdsord (eksempelsis tøj af og tøj på)

-       At barnet tilegner sig grammatik implicit hen ad vejen

-       Segmentering (at lære at skille vores ord i mindre dele, når vi taler næsten ud i en køre)

-       Sprog er ikke blot at afkode ord. Det er vigtigt at kunne forstå meninger og hensigter.

-       Med tonen i sproget lægger vi op til en dialog, hvor vi ikke ved, hvor vi skal hen. En dialog hvor vi er kreative i dialogen med barnet. Ikke en forenklet undervisningsdialog med rigtigt og forkert.

-       Lege med ordene - lege at være en fisk der svømmer, se fisk på en iPad, spise fisk, tegne fisk osv.

-       Vi er opmærksomme på, at ord, der giver mest mening her og nu, læres bedst.

Kvaliteten af kontakten mellem barnet og den voksne er central for at lære sproget. Nærværet og relationen er afgørende for barnets læring af sproget.

Vi har også interesseret os for sprogets betydning for os voksne. Vi er opmærksomme og arbejder på at kunne reflektere over vores eget sprog.

Særligt den enkelte arbejder med sig selv, men dog også overfor hinanden.

Vi mener, at sproget er medskabende til det, der sker i nutiden. Vi er opmærksomme på, at ordvalg er styrende for en tankegangs retning og kan lukke eller åbne andres og vores egen tankegang. Der bruges forskellige styrende ord indenfor forskellige erkendelsesteorier, og det prøver vi at blive bevidste om. Nogle ord inviterer til at tænke individ tankegang og nogle andre ord inviterer til at tænke relations orienteret.

Naturen og naturfænomener

Vi bruger naturen i alle årstider. Alle slags vejr har sin charme og udviklingsmuligheder for barnet.

Vi bruger vores udendørsfaciliteter og nærområdet som en naturlig del af vores legerum. Selv om vi bor på første sal, er vi opmærksomme på at alle børn kommer ud regelmæssigt - især de store, der har glæde af det større fysiske rum, kommer mere ud. Når det er godt vejr, er alle ofte ude det meste af dagen.

En tur har ikke altid et mål. Hvis man finder en snegl eller lignende kan den pludseligt blive målet for turen. Det er ofte børnene, der sætter dagsordenen for hvad der sker på turene efter hvilke ting, de finder spændende at kigge på og tale om.

Disse ting understøtter vi f.eks. ved at:

-       Vi gør børnene fortrolige med mange slags vejr og gør dem vant til at have det sjovt, på trods af at nogle ville kalde det dårligt vejr. Vi kælker og slås med sne, når der er sne, vi pjasker i vandpytter, når det regner og kan have bare tæer i sandkassen, når det er solskin.

-       Vi er opmærksomme på, hvad der fanger børnenes interesse i naturen. Der er mange sansemæssige, fantasifulde og faktuelle oplevelser at hente i naturen. F.eks. kan man stoppe op, når et barn ser en myre, og snakke om, hvor myren bor, hvor den er på vej hen og om den har en mor og far. Vi kan blive bange og grine, når den kravler på armen og barnet kan inspireres af de andre til alligevel at turde lade den kravle på sig.

-       Vi indsamler forskellige materialer i naturen. F.eks. bliver der samlet bog og kastanjer om efteråret.

-       Vi har 3 ladcykler, så vi med flere børn kan komme på længere ture. Dette giver mulighed for en større vifte af naturoplevelser og naturprojekter.

 

 

Søvn

Vi ved at søvn er vigtigt for et barns udvikling. Under søvnen arbejder hjernen med nye indtryk og kundskaber, hvilket har stor betydning for barnets naturlige udvikling. Mange hormoner, som har betydning for blandt andet væksten og udviklingen af immunforsvaret, har deres største aktivitet under søvnen. Fælles for alle børn er, at søvn øger barnets robusthed og hjælper dem til at klare udfordringerne i hverdagen. For lidt søvn overbelaster et barn. Har barnet været overbelastet i længere tid, bliver søvnen påvirket af stresshormoner, som virker opkvikkende, så det er vanskeligere for barnet at falde til ro, eller sove den dybe søvn. Barnet har gavn af at følge sit eget behov for at sove. Et veludhvilet barn vil være mere modtagelig for læring og udvikling, og derfor er god søvn afgørende for et barns udvikling.

Barnets søvn om dagen styres af et naturligt behov og barnet bør derfor have lov til at sove middagslur så længe det behøver. Afbrydes barnets naturlige behov for dagssøvn , kan nattesøvnen blive påvirket negativt. Det er en myte at en lang middagslur påvirker barnets søvn om natten negativt. Barnet skal sove godt om dagen for at sove godt om natten.

Vi er opmærksomme på at der er optimale soveforhold her i vuggestuen.

-       Vi skriver ikke ned hvornår barnet har sovet i vuggestuen.

-       Vi putter børnene når de er trætte.

-       Vi vækker ikke sovende børn.

Børn med særlige behov

Disse børn har vi naturligvis i høj grad opmærksomhed på. Vi lukrerer på at være et lille sted, hvor hele personalegruppen kender alle børn og har tid til at blive sat ind i særlige problemstillinger og handleplaner, der er omkring et barn. Barnet bliver drøftet på stuemøder, på personalemøder og der bliver hele tiden fra møde til møde fulgt op på og nedskrevet omkring barnets trivsel. På personalemøderne bliver der ligeledes delt viden personalet imellem, så vi inddrager al vores pædagogiske viden og erfaring i at løse problematikken. Der videndeles også, når vi har haft nogle fra personalet på kursus omhandlende de relevante problematikker.

Som tidligere nævnt benytter vi Københavns kommunes trivsels skemaer og de giver et rigtig godt udgangspunkt for at have den skærpede opmærksomhed på tiltag og handleplaner omkring barnet med særlige behov.

Vi har et tæt og respektfuldt samarbejde med forældrene omkring disse børn og bruger de ekstra ressourcer, som vi har mulighed for, til eksempelvis ekstra samtaler eller til at have en tæt daglig dialog med forældrene i hverdagen. Ledelsen inddrages i højere grad som ressourcepersoner, hvis en stue har en særlig problemstilling.

Vi søger hjælp hos vores samarbejdspartenere f.eks. talepædagog, PPR, psykolog, sundhedsplejerske med flere, når vi føler, der kræves en faglighed, som vi ikke selv har den rette viden til at varetage

I det direkte arbejde med børn med særlige behov laver vi systematiske iagttagelser, når der er brug for det. Vi tilegner os således en nødvendig, bred og så objektiv som mulig viden om barnet. Denne viden videregives, så hele personalegruppen kan arbejde sammen om at give dette barn lige præcis den støtte og omsorg, som det har brug for. Vi er opmærksomme på at inddrage hele børnegruppen i arbejdet omkring barnet, således at vi skaber situationer, hvor barnet for mulighed for at indgå i positive relationer med andre.

Dokumentation og evaluering

Vi arbejder med dokumentation i det omfang, vi mener, det giver mening i hverdagen og på overordnet plan. Med den store vægt på nærhed, erfaringsdannelse og delte oplevelser blandt voksne og børn i institutionen siger det dog sig selv, at vi anskuer dokumentation som sekundært. Det er vigtigt, at børnenes blik og følelser ikke bliver mødt med en optagende iPad eller et kamera. Fordi vi prioriterer, at personalet bruger mest muligt af deres arbejdstid i direkte kontakt med børnene, har vi ikke forberedelsestid. Vores tid til møder er meget begrænset og bør ifølge os i størst mulige omfang bruges til pædagogiske overvejelser over praksis.

Med det sagt dokumenterer vi dog alligevel en del. Vi tager billeder i hverdagen af forskellige aktiviteter og kan også i vores forældresamarbejde bruge billeder eller iPad-optagelser til vise forældrene børnenes hverdag her. Hver stue laver så vidt muligt dagligt en kort beskrivelse af dagens aktiviteter, som hænges frem til forældrene. De enkelte børns gøremål, begivenheder omkring et barn og sjove historier fra dagen videregives som mundlige praksisfortællinger til forældrene dagligt.

Stuemøder

På de ugentlige stuemøder fører hver stue en form for logbog omkring det enkelte barn. Disse logbøger bruges til at kunne følge de enkelte børns udvikling og stuens arbejde med den enkelte. Der er en fast dagsorden til møderne der sikrer at der bliver talt og aftalt det der er mest vigtigt. På stuemøderne udfyldes også aktivitetsskema for næste uges aktiviteter, så alle er klar over hvem der skal hvad med hvem, der bliver talt om hvilke aktiviteter, sange og bøger der passer bedst til månedens tema, og der bliver sammensat en pædagogisk aktivitet der har til formål at udvikle børnene målrettet.

Der evalueres på ugen der gik og tales om der er noget der skal have en ekstra opmærksomhed. Det er også på stuemøderne der aftales hvilke børn der skal deltage på de forskelige hold. Alt dokumenteres i stuebogen/mappen. 

Personalemøder

På de månedlige personalemøder føres et fyldestgørende referat, som hjælper til opfølgning og evaluering af de aktuelle punkter. På personalemøderne har vi løbende, men ikke skemafastsat, evalueret på vores pædagogiske retninger og hvordan vi arbejder med dem. Vi stiller os også kritisk overfor, om de stadig er relevante og brugbare i vores arbejde.

Holdmøder

En gang om måneden bliver stuemødet byttet ud med et holdmøde. Her mødes de holdansvarlige på deres respektive hold og der bliver planlagt den næste måneds aktiviteter. Her bliver der brugt SMTTE model. Alt er med udgangspunkt i det respektive holds specifikke område.

Hvert hold fungerer som sin egen lille vidensbank. Og har en særlig viden og interesse i et af de tre områder. De er sparringspartnere for hele huset fordi de ser nogle andre sider af barnet.

 

Fokus for 2017/2018          

Digitalisering

Vi vil med start 2017 blive mere digitale. Dokumentation fra vores dagligdag vil være at finde på vores hjemmeside. Vores hjemmeside vil for alvor blive taget i brug.

Vi vil skærpe vores fokus på indkøring af nye familier. Vi oplever at der er et større behov for forældrestøtte og det vil vi have et øget fokus på.

Vi vil have et øget fokus på forældresamarbejde. Vi vil gerne have at forældrene også kan få glæde af hinanden. Vi vil have fokus på flere forældre arrangementer i form af forældrekaffe, og lignede. 

Vi oplevet et stigende antal tosprogede familier og derfor vil vi i tråd med vores fokus på forældresamarbejde tænke disse familier ind. Vi har altid et øget fokus på alle vores børns sprogudvikling og derfor er vi naturlig vis også opmærksomme på og også rustet til arbejde målrettet med tosprogede børns sprogtilegnelse. Vi ser en potentiel mulighed for sprog og kultur forståelse, ved at forsøge at gøre en indsats for at få de tosprogede familier til fællesarrangementer.

Ledelse og personaleudvikling

Tilbageblik

Institutionen havde et lederskift for I år 2014 (i skrivende stund for to ar siden) Siden har vi i fælleskab arbejdet på at skabe et fælles fodslag, der er mange ting der er lavet om og der er mange ting der stadig er under udvikling, men i store træk er vi lige nu et sted hvor vi alle er faldet godt til i vores nye struktur.

For mig som leder har det været vigtigt at sætte fokus på professionalisme og kommunikation. Vi har gennem de sidste to år arbejdet målrettet med vores kommunikation, og på at være opmærksomme på at få stoppet brok, men i stedet komme med en konstruktiv kritik, efterfulgt at et forslag, det kan man kalde den sunde brok, og sund brok er det eneste vi accepterer her.

Vi er kommet frem til en fælles forståelse af at: ”hvis du har truffet et valg om ikke at sige noget om det du er utilfreds med højt, så har du ansvaret for at acceptere tilstanden som den er – uden brok! Og hvis der alligevel kommer noget sivende ud mellem sidebenene, så kalder vi det en brokkebøvs. En brokkebøvs er vi alle bevidste om er noget der skaber virkelig dårlig stemning, den kan ikke bruges til noget som helst  - og den er hamrende uprofessionel. Hvis vi i personalegruppen er vidne til en brokkebøvs tager vi ansvar for vores gode arbejdsmiljø og siger til brokkebøvsens ejer; hov, det lyder som om du har brug for at komme af med noget skal jeg hjælpe dig med at finde ud af hvad du kan gøre ved det. Alle er opmærksomme på ikke at falde i brokkefælden.

Vi er også alle bevidste om at her på vores arbejdsplads har vi ikke brug for et meningspoliti, altså dem der mener at det er bedst at vi har den samme mening og holdning til tingene - og gerne den holdning og mening de selv har. Meningspoliti dræber alt udvikling og nytænkning.

Vi har også haft fokus på arbejdsglæde. Vigtigheden af at være sammen med glade, motiverede kollegaer, som vi kan have en god ping pong med i vores super travle hverdag. At vi bliver anerkendt for vores arbejde, at vi føler os respekterede, at vi alle føler vi er med i et sammenhold og fællesskab, selv om vi ikke er ens og har samme meninger. Man kan godt sige noget negativt anerkendende. Positiv respons og gode resultater kommer ikke af sig selv. Vi kan ikke bare sætte autopilot til og gå ind af døren på jobbet og gøre som vi plejer at gøre, der skal mere til vi skal alle gøre en indsats, vi skal alle være på.

Det er vigtigt at man laver noget man brænder for og synes er sjovt og spændende, derfor blev holdene skabt. Her er de mulighed for at tage ejerskab omkring noget man brænder for, og fordybe sig i fagligheden omkring lige præcis det.

Holdene har været under udvikling igennem 1,5 år og er nu på plads. Alle ved hvad det går ud på, hvad der forventes af hinanden osv. dette har været en stor omvæltning for personalegruppen at skulle arbejde på denne måde, men det er nu en kæmpe succes som vi er utrolig stolte af.

Året der kommer

Det er utrolig vigtigt at de nye tiltag der er implementeret får lov til at bundfælde sig så det er det der er fokus på i det kommende år, at vi bliver stærke i det nye vi har implementeret.

Der vil ligge et fokus på at alle medarbejdere skal kunne videns dele i form af små faglige oplæg og andet.

Personalet skal arbejde målrettet med udviklingen af fagligheden på holdene, og have fokus på forældresamarbejde og forældrearrangementer.

Og så er der selvfølgelig fokus på at vi skal begynde at bruge vores hjemmeside til dokumentation, og information.

 

 

Udviklingsdel (personalet)

Udviklingsdelen handler for os om det pædagogiske arbejde der har ligget på vores hold.

Hvad ville vi – personalet:

Vi ville højne det faglige pædagogiske niveau. Vi ville skabe en mulighed for os selv for at fordybe os fagligt, at blive dygtigere, at brænde endnu mere for pædagogisk arbejde, skabe en mulighed for at hverdagene ikke bare blev kompetent, men rutinepræget børnepasning. Vi ville arbejde med pædagogik.

Hvad gjorde vi – personalet:

Vi skabte tre hold med udgangspunkt i hvad der ville komme børnene til gavn i deres alsidige udvikling, men med udgangspunkt i hvad de voksne havde en interesse i. Vi lavede temaer for hver måned med udgangspunkt i de pædagogiske lærerplaner. Vi tog på personaleweekend hvor vi havde mulighed for at fordybe os i hvad vi ville med vore hold, hvad vi havde af forventninger til holdene og til hinanden – vi skulle jo arbejde sammen på kryds og tværs af huset, det krævede noget planlægning, og en ny måde at tænke på, vi kunne ikke længere bare gå på arbejde med autopiloten slået til. Vi lavede en plan over de pædagogiske aktiviteter der skulle startes op med, så ingen stod på bar bund når startskuddet lød.

Hvilke ændringer skulle der til i processen – personale:

Der skulle ændres på hele husets kultur og struktur det er en proces der har taget lang tid. Der skulle ændres på personalets måde at tænke pædagogik på. Det har været en virkelig spændende og givende proces. Der skulle ændres på den måde personalet samarbejdede på, personalets måde at kommunikere på. kort sagt har vi været igennem både en struktur og kulturændring, der i processen har gået hånd i hånd.

Hvad lærte vi af børnene – personalet:

Vi lærte at vore børn er meget mere kompetente end vi gik rundt og troede. Nogle var skeptiske over for om børnene ville blive forvirrede, når de skulle på hold med andre børn og andre voksne. Børnene udviste stor begejstring for at møde de andre børn, der er nu mulighed for at skabe relationer med andre børn end dem på ens stue. Vi kan mærke at børnene nu kender alle voksne i huset, og er trygge ved alle voksne i huset, hvilket har gjort mange ting for os meget nemmere, og vores børn tryggere. Vi oplever at børnene er vokset, de stortrives med vores nye struktur/kultur. Vi kan også konstatere at det faglige arbejde der ligger på holdene har båret frugt, vores børn har udviklet sig meget, både sprogligt og motorisk. Sprogligt har vores arbejde båret så meget frugt, både hos børn og personale at vi er opmærksomme på at sprogstimulering er en fast integreret del af vores hverdag i hele huset.

Blev målet for fokuspunktet nået – personalet:

I årsplanen 2014/15 står der at fokuspunkter er sammenhænge og overgange. I ledernetværket har vi fokus på sammenhænge og overgange og der vil løbende blive implementeret tiltag for at optimere dette.

Vores fokus har udelukkende været at optimere det faglige niveau, og højne niveauer i vores pædagogiske praksis, og ja målet er nået. Vi skal fremadrettet arbejde på at blive stærke i vores nye struktur og kultur.

Dokumentation og evaluering – personalet:

Vi har arbejdet med SMTTE-modellen hele vejen igennem. Vi har dokumenteret vores processer med fotos. På vores faste stuemøde dagsordner er der et punkt, der hedder evaluering af ugen der gik, her er der blevet evalueret på selve de pædagogiske aktiviteter og samarbejdet på tværs omkring aktiviteterne, har der været noget at bemærke – både godt eller skidt, er det blevet taget med på et personalemøde så alle har en mulighed for at høre, og har mulighed for at byde ind med forslag til forbedring eller modtage ros. Der er dokumentation i form af mødereferater.

Hvor er vi nu – personalet:

Vi er landet godt i vores nye kultur. Vi er bevidste om det yderst vigtige stykke arbejde vi laver hver eneste dag og vi sætter en ære i det. Vores faglighed er høj, vi er altid bevidste om hvad vi laver og hvorfor vi gør det. Vi prioriterer altid at børnene bliver set, hørt og forstået, på en nærværende og professionel måde.  Vi har som personalegruppe udviklet os til at kunne stille os undrende over for hinanden og spørger ind, vi har altid en anerkendende tilgang. Vi er der hvor vi ved hvad vi skal, vi ved hvad vi kan – nu skal det bare bundfælde sig, så vi kan videreudvikle.

Udviklingsdel (børnene)

Behov og interesse ift. fokuspunktet – børnene:

Børnene havde behov for at udviklingspotentialet var større. Her fik de mulighed for at deltage på hold der imødekommer både deres interesser og behov, samtidig med at de blev støttet i deres alsidige udvikling.

Hvad gjorde børnene:

Børnene har hele vejen igennem udvist en stor interesse og har deltaget med stor gælde, de har været nogle gode og motiverende samarbejdspartnere i processen.

Hvad lærte børnene:

Det kunne ret hurtigt og tydeligt ses hvordan børnene profilerede af vore hold. Både sprogligt og motorisk så vi en forbedring. Vi har en klar opfattelse af at børnene var motiverede i de planlagte aktiviteter. Vi har en holdning til at hvis man ser og hører børnene må man også se og høre hvis der opstår noget nyt og man må derfor som pædagogisk personale kunne sadle om og gå med barnets nye ide, det er der rum og plads til, som et led i at give barnet muligheden for at have medbestemmelse.

Blev målet for fokuspunktet nået – børnene:

I den grad. Som tidligere nævnt så vi ret hurtigt i forløbet hvordan børnene udviklede sine sproglige, motoriske og relationelle kompetencer.

Planlægning af kommende aktiviteter – børnene:

Vi fortsætte med at følge den plan der er lagt for de forskellige måneders tema, med udgangspunkt i lærerplanerne og med udgangspunkt i hvad der fanger børnenes interesser.