Glemt log på?   Registrer  

Om os

Vi er en sangcertificeret vuggestue, det betyder at vi har en sangfaglig profil. Vi synger med børnene dagligt i sangsamlinger eller hen over div. rutiner i hverdagen.

Vi er en personalegruppe der brænder for vuggestuebørn, og vi gør alt hvad vi kan for at alle børn har dage fyldt med inspiration, sjov, læring, udfordringer, nærvær, omsorg og tryghed.

Vi arbejder målrettet og vi søger kontinuerligt at sikre den pædagogiske kvalitet, udover det daglige pædagogiske arbejde på stuerne har vi tre forskelige hold. Et motorikhold, et krea/sansehold og et (na)turhold.

På hvert hold er tilknyttet en voksen fra hver stue, der hver medbringer 3 - 4 børn fra sin egen stue. Personalet forbereder sig og planlægger dagene på holdene fra gang til gang, her i ligger muligheden for at arbejde sammen på tværs af stuerne,og fordybe sig i pædagogikken. Hver måned tager vi et nyt tema op, som der arbejdes målrettet med, med udgangspunkt i den nye styrkede læreplan.

 Børnene lærer alle de voksne bedre at kende og der er mulighed for at skabe relationer på kryds og tværs af stuerne.

Vi er bevidste om at alle børn bliver set og hørt og mærker at vi voksne er der for dem. det er vigtigt for os at det er rart at være her både for store og små. vi er et hus fyldt med nærvær, humor, varme og opmærksomhed. Det er vigtigt for os at få et godt samarbejde med jer forældre omkring jeres børn, så hvis der er noget i undrer jer over, noget i har lyst til at fortælle, så kom endelig til os. står vi en situation hvor vi ikke lige har tid til at snakke, så finder vi en dag hvor det er muligt at gå fra så vi kan tale sammen. Vi holder en forældresamtale når barnet er omkring 2 år.

I er også altid velkomne til at kikke ind på Dorthes kontor.